Mens landets største byer oplever et dalende antal voldsepisoder, ser det anderledes ud i de mindre byer. Her stiger volden nemlig, skriver Berlingske Tidende i dag.
Ifølge Britta Kyvsgaard, der er forskningschef i Justitsministeriet skyldes det, at det er billigere at bo uden for de store byer.
- Og vi ved, at de ressourcesvage har en øget risiko for at havne i kriminalitet, forklarer hun til avisen.
I Nykøbing kan Uffe Uldall, der er leder af lokalpolitiet, dog ikke nikke genkendende til tendensen i forhold til Guldborgsund Kommune.
- Kigger jeg på udviklingen fra 2007 og frem til 2011 er der ikke en tendens til stigning, derimod er der en tendens til et mindre fald i antallet af voldssager, siger han.
Helt præcist er antallet af voldssager faldet fra 217 i 2007 til 192 i 2010. Og Uffe Uldall fortæller, at politiet da også hele tiden har fokus på området.
- Det er et område, der e ri fokus, og vores patruljer og specialpatruljer har fokus på at være til stede i nattelivet, lyder det fra Uffe Uldall, som forklarer, at det netop hovedsageligt i nattelivet, hvor der er alkohol involveret, at voldsepisoderne finder sted.
I Lolland Kommune har man i øvrigt også oplevet et fald. I 2007 var der således 187 anmeldte voldssager, mens det tal sidste år var faldet til 110.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker