Voldsepisode mellem misbrugere

Foto: Polfoto

En 40-årig mand overfaldt torsdag formiddag en 36-årig mand i hans hjem i Stubbekøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 36-årig mand blev torsdag formiddag kort før klokken 11 overfaldet i sin lejlighed i Stubbekøbing af en 40-årig mand.

Den 36-årige blev slået flere gange i hovedet med knytnæver, og derefter forlod den 40-årige igen stedet.

Et par timer senere meldte den 40-årige sig selv på politistationen i Nykøbing. Han blev anholdt, sigtet for vold, afhørt og derefter løsladt igen.

Ifølge politiet er der tale om et internt opgør i misbrugerkredse. Muligvis handler det om jalousi.