Voldsmand bankede kvinde

Arkivfoto Foto: Polfoto.

En 37-årig mand stak af fra fængsel, og begik vold mod sin samlever.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften klokken 20.30 kontaktede en kvinde fra nørreballe politiet og bad dem om at komme og anholde en mand, der var voldelig imod hende.

Politiet kom til stedet og anholdt en 37-årig mand, der viste sig at være stukket af fra afsoning af en voldsdom. Han var faktisk dømt for vold mod den samme kvinde.

Han blev lørdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing F. og varetægtsfængslet i fire uger for vold.