Endnu engang har en dom til betinget udvisning vist sig at være uden effekt.
Højesteret tog torsdag for første gang stilling til betingede udvisninger, da en ung, udenlandsk vaneforbryder stod til udvisning for at banke en tilfældig mand ned med en isklump.
Den i dag 18-årige mand fik allerede som 15-årig en betinget udvisning for tre grove røverier og vidnetrusler.
Trods det gule kort pandede han i prøvetiden en mand ned, og derfor krævede rigsadvokaten, at nok var nok for den unge mand, og at han prompte skulle udvises - i øvrigt ligesom sin storebror og far tidligere er blevet det i andre sager.
Men det afviste Højesteret torsdag, der i stedet gav den unge mand en ny betinget udvisning oven i den, han allerede har.
Højesteret begrunder blandt andet afgørelsen med, at det skyldes hensyntagen til menneskerettighedskonventionen.
Dermed har det danske retssystem fortsat til gode at effektuere en betinget udvisning.
I efteråret slap en herboende vaneforbryder fra Kroatien for udvisning, selvom han to år forinden blev betinget udvist for røverier, trusler, afpresning og andet.
Dengang afviste Østre Landsret at udvise ham på grund af hans manglende tilknytning til sit hjemland.
I foråret slap yderligere en kriminel udlænding for at få udløst sin betingede udvisning, selvom kort efter sin løsladelse fra sin første dom, plyndrede en bank og blev dømt igen.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde