Voldsmand trak offer ind på værelse og lod ham dø
Københavns Byret har dømt en 47-årig mand for at tæske 52-årig ihjel på Herbergscenter Sundholm. Straffen lyder på syv års fængsel. Den dømte har anket til landsretten. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Københavns Byret har dømt en 47-årig mand for vold med døden til følge efter et brutalt overfald på herberg.
Adskillige slag og spark regnede i sensommeren i fjor ned over en 52-årig mand på Herbergscenter Sundholm på Amager. Forslået og hjælpeløs blev han trukket ind på et værelse og efterladt til at dø.
Torsdag har Københavns Byret idømt 47-årige Per Nørgaard Tinning syv års fængsel i sagen. Tinning er dømt for vold med døden til følge. En dom, han har valgt at anke til Østre Landsret.
Anklager Søren Harbo fortæller til Ritzau, at han havde nedlagt påstand om otte års fængsel til Tinning, der tidligere er dømt for vold. Men retten mente altså, at syv år var en passende straf.
Mens den 52-årige lå hjælpeløs inde på værelset, fortalte Per Nørgaard Tinning til andre, at manden blot sov. Men han vidste bedre.
For Tinning havde selv trukket den 52-årige ind på værelset ved håret. Inden da havde Tinning slået manden i gulvet og sparket ham i hovedet og på kroppen, så han spyttede blod.
Inde på værelset fortsatte volden, inden Tinning efterlod sit offer til døden.
Den 52-åriges milt var blevet sønderrevet i forbindelse med overfaldet, og det gjorde at han forblødte.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker