Alle alarmklokkerne ringer for 36-årige Sandie Berg, efter at et flertal på Christiansborg har erklæret sig villige til at åbne for at visse indsatte i de lukkede fængsler kan få adgang til en mobiltelefon.
- Det er fuldstændig grotesk, og det er en total hån over for mig som voldsoffer, siger hun.
Sandie var efter eget udsagn for 10 år siden kæreste med en HA-rocker, der gennembankede hende, truede hende og tildelte hende en dummebøde på 622.000 kroner.
På et tidspunkt røg rockeren til Sandies lettelse bag tremmer, men det stoppede ham ikke.
- Jeg var gået under jorden af frygt for ham, men ni måneder inde i hans afsoning kontaktede han mig fra sin celle i Vestre Fængsel og truede mig og svinede mig til, siger hun.
Sandie Berg valgte at kontakte ledelsen i Vestre Fængsel, men fængselsbetjentene fandt aldrig rockerens telefon.
Mens Sandie stod i forhold til den nu forhenværende HA-rocker sad han stort set konstant i fængsel.
Og i den forbindelse har hun også erfaring med, hvad de indsatte bruger deres indsmuglede mobiltelefoner til.
- Han arrangerede ny kriminalitet derindefra, og jeg fik for eksempel altid besked på, hvad jeg skulle smugle med ind til ham, siger hun.
Derfor giver hun heller ikke meget for, at politikerne understreger, at det kun er udvalgte fanger, der er blevet individuelt godkendt, der skal have adgang til telefonerne.
- Sådan fungerer det jo slet ikke derinde. Hvis nogen har tilladelse til en telefon, så skal andre nok finde ud af få fat i den, når de skal bruge den, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker