Det, der begyndte som et voldeligt overfald, er nu endt med, at en 23-årig mand er død af sine kvæstelser.
- Han døde fredag aften klokken 21.25, siger vagtchef Henrik Petersen, Sydøstjyllands Politi.
Det var i de tidlige morgentimer sidste fredag, at den unge mand blev slået ned på Akseltorv i Kolding.
Offerets kammerat fik tilkaldt politi og ambulance, og den 23-årige blev efterfølgende indlagt på skadestuen til skanning.
Skanningen viste, at han havde blødninger i hjernen, og derfor blev han omgående overført til Odense Universitetshospital, hvor lægerne forsøgte at redde hans liv ved at lægge ham i kunstig koma.
Lægerne måtte imidlertid opgive at redde den 23-åriges liv, og onsdag blev der slukket for den respirator, der har holdt ham i live.
En eftersøgt mand meldte sig natten til søndag hos politiet i Kolding, og han er nu sigtet for vold. Der er tale om en ung mand på 19 år.
- Obduktionen må så vise, hvad sigtelsen skal ændres til, siger vicepolitikommissær Svend Holm fra politiet i Kolding.
Spørgsmålet er nemlig, om den 23-årige selv havde nogle skrøbeligheder, der var medvirkende til, at han døde af slaget. Eller om han faldt så uheldigt, at det mere var faldet end slaget, der blev fatalt.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker