Voldsoffer fundet død i et sommerhus
Tre kvinder på 34, 36 og 69 blev onsdag i et lukket grundlovsforhør i Dommervagten i København fængslet for medvirken til og anstiftelse af vold med døden til følge mod en 52-årig mand.
Den 52-årige blev søndag fundet død i et sommerhus i Jyllinge, men overfaldet skete allerede den 9. juli i en lejlighed i Nyborggade på Østerbro i København.
- Han anmelder overfaldet og er indlagt et par dage, fortæller drabschefen i Københavns Politi, Jens Møller, til Ritzau.
- Vi efterforsker sagen, men han er ikke kommet med en korrekt anmeldelse. Han har ikke fortalt os det hele omkring overfaldet, forsætter Jens Møller.
Da den 52-årige bliver fundet død i sommerhuset, bliver Midt- og Vestsjællands Politi opmærksom på hans anmeldelse og sender sagen til Københavns Politi.
- Vi får sagen mandag, og tirsdag anholder vi de tre kvinder, forklarer Jens Møller.
Kvinderne er sigtet for medvirken til og anstiftelse af vold med døden til følge. Det betyder, at andre tilsyneladende har udsat offeret for selve volden.
- Jeg ved ikke, om der er tale om en eller flere, siger Jens Møller, der med henvisning til, at grundlovsforhøret foregik bag lukkede døre ikke kan komme med flere detaljer om sagen.
- Men vi venter flere anholdelser siger han. Motivet til volden kan han heller ikke komme ind på, men volden er foregået i et miljø, hvor det med drabschefens ord "ikke er unormalt, at der bliver drukket en del alkohol".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde