En 23-årig mand fra Odense er i livsfare efter et slagsmål på åben gade i Odense natten til søndag.
Gerningsmanden, 31 år, blev anholdt på stedet og vil senere søndag blive fremstillet i grundlovsforhør.
Den 23-årige fik en hjerneblødning, er opereret og lagt i kunstigt koma.
- Lægerne betegner hans tilstand som livstruende, siger vagtchef Erik Halkjær i Fyns Politi.
Manden faldt om og slog hovedet i fortovet, da den anden ramte ham med et knytnæveslag. Da han lå ned, blev han ifølge politiet sparket i hovedet af den anden. Episoden skete på Skt. Anne Plads omkring 100 meter fra restaurationen James Dean, hvorfra de to mænd netop var blevet smidt ud på grund af deres højlydte skænderi. Udenfor forsøgte en tredje mand at skille dem ad, men de kom i slagsmål kort efter.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde