Voldsom brand hærger børnehave

En børnehave på Baunebjergvej i Humlebæk blev natten til lørdag hærget af en omfattende brand. Politiet fik anmeldelsen om branden i børnehaven Spirehuset ved halvfiretiden lørdag morgen.

Ved sekstiden kæmpede brandvæsnet stadig med røgen, oplyser politiet.

- Man påregner, at der skal slukkes to til tre timer endnu. Der er rigtig meget røg derude, så brandvæsnet er der stadig, og vi kan ikke komme ind før i hvert fald op ad formiddagen, siger Susanne Philipson, vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Først når røget er lettet, vil børnehavne blive undersøgt, så man kan komme med et bud på, hvad der ligger til grund for branden, oplyser Susanne Philipson.

/ritzau/

En voldsom brand har fredag nat ramt en børnehave i Humlebæk.

Offentliggjort Sidst opdateret