Voldsom brand hærger strandkro ved Køge Bugt
En brand i Greve Strandkro er slukket, og folk i området kan igen gå ud. Brandårsagen kendes ikke.
Greve Strandkro ved Køge Bugt er natten til søndag blevet ramt af en voldsom brand.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi, der fik anmeldelsen om branden klokken 03.23.
Redningsberedskabet indsatte fire sprøjtehold til at bekæmpe branden, men det stod tidligt klart, at kroen var voldsomt skadet.
- Der bliver nok ikke meget at redde, sagde vagtchef Thomas Jørgensen klokken 05.30 søndag morgen.
I forbindelse med branden fik alle borgere besked om at holde sig fra området, og beboere syd og øst for adressen Greve Strandvej 9 fik besked om at lukke døre og vinduer og standse eventuel ventilation.
Søndag morgen kan man igen bevæge sig udenfor, men hvis man har indåndet røg og bliver dårlig, skal man søge læge.
Politiet opfordrer dog folk til at holde sig væk fra brandstedet, da redningsberedskabet, beredskabsstyrelsen og politiet stadig arbejder på stedet.
Årsagen til branden kendes ikke.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker