Voldsom brand i dødsbo
Foto: Lars Dalsig
Lars Dalsig
OPDATERET: Gården er totalt udbrændt. Ingen naturlig forklaring. Gasflasker på stedet forårsagede eksplosioner. Brandmand kørt på skadestuen.
Brandvæsnet i Nakskov blev kl. 21.45 kaldt til Rudbjergvej i Munkeby til en melding om brand på en gård syd for Nakskov.
Fremme ved brandstedet stod både stuehuset og en værkstedsbygning, der lå bagved med tre meters afstand i lys lue.
Ilden var meget kraftig, så det var vanskeligt at sætte røgdykkere ind.
Indsatslederen fik af naboer at vide, at der var tale om et dødsbo.
Dødsboet var endnu ikke ryddet, så der var masser af ting, som ilden kunne få fat i.
Der viste sig også at være gasflasker i huset og muligvis også dunke med brandbare væske, for der blev ved med at ske småeksplosioner, så der stod stikflammer ud af vinduet.
Ved en af disse eksplosioner blev en del fra bygningen kastet ind mod en af brandmændene, der måtte køres til skadestuen i Nykøbing med stærke smerter i overarmen.
Det viste sig dog blot at være et meget kraftigt slag, så han slap uden knoglebrud.
Det tog mandskabet fra Lolland-Falsters Brandvæsen lang tid at slukke den voldsomme brand.
Først klokken syv i morges kørte den sidste tankvogn fra stedet efter efterslukningen.
Der var ikke nogen naturlig forklaring på, hvorfor branden skulle være opstået i huset, der har stået tom siden november måned sidste år.
Derfor skal politiet i løbet af i dag ud for at se nærmere på brandstedet for at finde en årsag til branden, der meget sandsynligt er påsat.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse på dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet