Voldsom brand i parkeringskælder i Skovlunde kræver evakueringer
Ifølge Ekstra Bladet har der været brand i mindst fem biler i Skovlunde. Flere personer er blevet evakueret.
I Blokhaven i Skovlunde har der natten til fredag været brand i flere biler i en parkeringskælder.
Det skriver Vestegnens Politi på det sociale medie X.
Der er ingen personskader i forbindelse med branden, lyder det fra politiet.
Også Beredskab Øst skrev tidligt fredag morgen på X, at det er tilstede efter en voldsom brand i en parkeringskælder.
- Meget omfattende og risikofyldt indsats og ganske stor skade, lyder det.
Der er sket store skader på kælderens betonkonstruktion, skriver Beredskab Øst fredag morgen på X.
Det er endnu ikke blevet oplyst, præcis hvornår branden brød ud.
Men ifølge Beredskab Øst var der intet sprinkleranlæg i parkeringskælderen, lyder det på X.
Ekstra Bladet, der har en mand på stedet, skriver, at branden har stået på siden omkring midnat, og at der har været brand i mindst fem biler.
Avisen skriver også, at flere beboere er blevet evakueret. Det står endnu ikke klart hvor mange.
Tilstede er mandskab fra flere brandstationer, ligesom der ydes assistance fra Hovedstadens Beredskab.
/ritzau/
Seneste artikler
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Sejr på jubilæumsdagen: - En del af NFC's historie
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker