Voldsom brand i ubeboet hus

Foto: Lolland-Falster Brandvæsen, arkivfoto

En nabo til ejendommen slog alarm.

Offentliggjort Sidst opdateret

Brandvæsnet fik omkring klokken 1.30 natten til fredag en anmeldelse om en brand i et hus i Dannemare.

Det var en nabo til ejendommen, der slog alarm.

Flammerne har brændt fra husets stueetage gennem første sal og videre op gennem taget, og ifølge Henrik Christensen, der er indsatsleder ved Lolland-Falsters Brandvæsen er stedet ubeboet, og der kom hverken nogen mennesker eller dyr noget til.

Det tog brandvæsnet fire timer at slukke den voldsomme brand, og der er ikke meget tilbage af ejendommen, oplyser Henrik Christensen.

Årsagen til branden vides endnu ikke. Sagen er givet videre til lokalpolitiet.