Voldsom brand i villa i nat - naboer evakueret
Arkivfoto: Claus Hansen
.
En villa i Nakskov er stort set udbrændt efter en voldsom brand natten til fredag.
En voldsom brand raserede natten til fredag en villa på Fællesskabsvej i Nakskov.
Der blev slået alarm kort før klokken 01.30, men da brandvæsnet ankom, var huset allerede fuldstændig overtændt, fortæller indsatsleder Anders Wede Nielsen.
- Det brændte kraftigt både i stueplan og på førstesalen og i en garage, der stod op ad huset. Beboerne var ikke hjemme.
- Vi satte massivt ind i stueplan og derefter på førstesalen, og vi var også nødt til at pille noget af taget af, så huset er svært medtaget, fortæller indsatslederen.
Røgen fra branden var så kraftig, at man valgte at evakuere beboerne i nabohuset, da der var kommet lidt røg ind i deres hus, men de er kommet hjem igen, fortæller Anders Wede Nielsen.
I alt var 16 brandfolk og en drone indsat i forbindelse med slukningsarbejdet, som først sluttede ved 06.30-tiden fredag morgen.
Årsagen til branden kendes ikke.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker