Voldsom brand ved dyrehospital i Valby
En voldsom brand nær et dyrehospital i Valby i København er under kontrol.
Flammerne var ret kraftige til at starte med, da der opstod brand på autogummilageret ved siden af bilreservedelskæden T. Hansen på Gammel Køge Landevej i Valby ved København.
- Der er styr på det nu, det så lidt voldsomt ud på et tidspunkt, men brandvæsnet har styr på det nu, siger den centrale vagtleder Jens Kristiansen fra Københavns Politi.
Tæt ved autogummilageret og T. Hansen ligger både en Flügger farver og et dyrehospital.
- Vi var lidt i tvivl om, om vi skulle evakuere dyrehospitalet, men det er skønnet ikke nødvendigt, siger han.
- Man har slukket fra flere sider og der er slukket nu, vagtlederen.
Flammerne ramte ikke T. Hansen og der er ikke fare for naboerne.
- Der har været flammer tæt på T. Hansen og de har været høje. Men der er ikke nogen beboere i det her område, der har været truet af de her flammer. Det er et industriområde, siger vagtlederen.
Der var kun få dyr på dyrehospitalet, da branden brød ud, fortæller han.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned