En lastbil og en personbil er lørdag morgen kørt sammen på Gedser Landevej mellem Gedesby og Skelby. Ved ulykken er føreren af personbilen afgået ved døden. Det oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Henrik Karlsen. - Han er død på stedet, siger vagtchefen.
Gedser Landevej var spærret for trafik frem til klokken lidt i 11, men nu kører trafikken igen normalt på stedet.
Lastbilen er kroatisk, og føreren er uskadt. Føreren af personbilen er formentlig polak, da bilen er polsk indregistreret. De papirer, der er fundet i bilen, tilhører en 36-årig mand, men politiet ved endnu ikke, om det er den afdøde, da hans identitet ikke er fastslået. Han kørte i en sort Mercedes, der ved ulykken blev krøllet voldsomt sammen.
- Lastbilen var på vej nordpå, mens personbilen var på vej sydpå. Det kan ikke udelukkes, at personbilen er kommet med høj hastighed, og der var glat på vejen, siger Henrik Karlsen, der også oplyser, at lastbilen holdt stille, da ulykken skete. - Lastbilens chauffør kører ind til siden, da han nok har set, at noget var ved at gå galt.
Indsatsleder Brian Midjord Petersen fra Lolland-Falsters Brandvæsen fortæller, at brandvæsnet var til stede med ti mand og fire køretøjer ved ulykken. Brandfolkene hjalp med at frigøre bilisten i personbilen i den meget voldsomme ulykke.
Annonce
Ulykken ved Gedser er ikke det eneste færdselsuheld i politikredsen lørdag morgen. På Sydmotorvejen i nordgående retning ved Farø er to biler involveret i et andet uheld.
- En udenlandsk bil kører op bagi en dansk bil, der havner ude på marken, fortæller Henrik Karlsen. Ved ulykken er to personer bragt til skadestuen på sygehuset i Nykøbing, men ifølge politiet er de ikke kommet alvorligt til skade.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde