Voldsom sag om voldtægt koster ung mand fem års fængsel
Københavns Byret har onsdag idømt en 23-årig mand fem års fængsel i en sag om blandt andet voldtægt. Ifølge retten er han beskyttet af et navneforbud. Dommen har han anket til landsretten. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Ifølge tiltalen blev en kvinde voldtaget flere gange og udsat for andre pinsler i en lejlighed i København.
Adskillige brændemærker fra en tændt cigaret. Slag mod hovedet, spark mod kroppen og halsgreb. Trusler, fire-seks voldtægter og tvungen oralsex.
Listen over uhyrligheder er lang i det anklageskrift, som har dannet grundlag for en retssag mod en 23-årig mand.
Ifølge tiltalen udsatte han en kvinde for adskillige overgreb gennem ni timer en søndag i november sidste år i en lejlighed i København.
Onsdag har Københavns Byret afsagt dom i sagen. Den 23-årige mand idømmes fem års fængsel. Han er beskyttet af et navneforbud.
Den unge mand ankede dommen på stedet til frifindelse, oplyser retten. Gennem sagen har han nægtet sig skyldig.
Under det første retsmøde skulle den tiltalte afgive forklaring. Herefter var to vidner indkaldt, hvorefter offeret skulle fortælle sin side af sagen.
Men under retsmødet nedlagde retsformand Jeanett Bukhave referatforbud. Det skete blandt andet af hensyn til offeret.
Dermed måtte de fremmødte journalister ikke skrive om det, der blev fremlagt og forklaret i retslokalet.
I anklageskriftet antydes det, at offeret og gerningsmanden havde et hemmeligt forhold.
Således skal den 23-årige på et tidspunkt have truet kvinden med, at han ville fortælle hendes kæreste om deres affære, hvis ikke hun på hans kommando hævede 10.000 kroner i en hæveautomat.
Ud over de fysiske ydmygelser var manden tiltalt for at have tvunget offeret til at bekræfte, at hun var hans "kælling" og "slave".
Desuden truede han hende - ifølge tiltalen - ved at spørge "vil du gerne dø" eller lignende, ligesom han angiveligt overvågede hendes sms'er og tog hendes telefon og computer under opholdet i lejligheden.
Den 23-årige mand var tiltalt for voldtægt, mishandling, grov vold, trusler, afpresning og frihedsberøvelse. Københavns Byret kan ikke umiddelbart oplyse, om han er kendt skyldig i samtlige anklagepunkter.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie