Voldsom tyveknægt

Foto: Anders Knudsen, arkivfoto

Rev værdiboks ud af væg og åbnede den med en stor økse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Under et indbrud i et hus på Maglemose i Holeby rev tyven en værdiboks, der var fast monteret i et skab, ud af væggen og åbnede den derefter ved hjælp af en stor flækøkse, som han fandt på stedet.

I boksen er der forsvundet nogle kontanter, også euro, og fra soveværelset er der stjålet nogle guld-og sølvsmykker. I stuen savnes et bestik i pletsølv.

Indbruddet blev opdaget i går, mandag, klokken 13.30 og er sket siden fredag klokken 15. Tyven skaffede sig adgang via en udestue og et vindue til soveværelset.