Voldsomt røveri i det centrale København

To mænd røvede mandag aften et minimarked på Østre Farimagsgade i København, skriver bt.dk.

- De truer med kniv og slår ekspedienten ned, da han ikke vil udlevere pengene, og så tager de pengene fra kasseapparatet, siger central efterforskningsleder Claus Vinther.

- Det er nogle tusinde kroner, de slipper af sted med. Det er ikke opgjort endeligt endnu, siger Claus Vinther.

De to mænd løb efter røveriet imod Lille Triangel få hundrede meter derfra.

De to mænd beskrives som af udenlandsk oprindelse. Den ene er 170 cm høj, den anden 180. Begge er iført sorte North Face-jakker med pelskant på huen.

/ritzau/

To mænd truede med kniv og slog en ekspedient ned under et røveri i København mandag aften.

Offentliggjort Sidst opdateret