Voldssigtelse opgivet i Bagger-sag

En mand med rockerrelationer undgår at blive anklaget i voldssagen om overfaldet på den bedrageridømte Stein Baggers tidligere forretningsforbindelse.

- Anklagemyndigheden har opgivet påtale, siger mandens advokat, Michael Juul Eriksen.

Manden, der har forbindelser til Hells Angels' lærlingeklub, AK81, har længe været genstand for politiets efterforskning, og i december sidste år valgte Nordsjællands Politi at rejse sigtelse. Et cigaretskod med mandens dna nær gerningsstedet forbandt ham med overfaldet på Allan Vestergaard i Farum i november 2008.

Stein Bagger selv blev sigtet for meddelagtighed i overfaldet i marts 2009. Han nægter sig skyldig. To dage efter voldsepisoden rejste han til Dubai.

/ritzau/

En mand med rockerrelationer undgår at blive tiltalt for vold mod Stein Baggers forretningsforbindelse. Et cigaretskod med dna på gerningsstedet var ikke nok.

Offentliggjort Sidst opdateret