Voldstiltalt mor og datter: Sloges om Seebach T-shirt
Rasmus Seebach kan få kvindehjerter til at banke som få, men han kan åbenbart også frembringe langt voldsommere følelser hos det feminine køn.
En mor og datter er blevet tiltalt for vold, efter de angiveligt bankede en ung kvindelig fan til en Rasmus Seebach koncert i Messe C i Fredericia i januar i år, skriver Vejle Amts Folkeblad.
Uenigheden skyldtes angiveligt en eftertragtet Rasmus Seebach trøje, som dj'en kastede ud fra scenen efter koncerten.
- Jeg har aldrig hørt noget lignende. Til de fleste koncerter er der en god stemning og fredelige mennesker, siger Nicolaj Bundesen, der er manager for Rasmus Seebach, til Vejle Amts Folkeblad.
Ifølge anklageskriftet veg mor og datter ikke tilbage for at bruge bisse kneb, da popstjernens beklædningsgenstand var inden for rækkevidde.
Mor og datter er blandt andet tiltalt for at have revet i offerets hår og givet knæ i ryggen.
Det er uvist, hvem der endte med at få fingrende i den eftertragtede T-shirt.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned