Voldtægt af mand og kvinde udløser forvaringsdom
Fuldbyrdet voldtægt af en mand og en kvinde er tirsdag endt med en forvaringsdom i Odense.
En 26-årig mand er ved Retten i Odense blevet idømt forvaring for to tilfælde af voldtægt. Dommen er anket til Østre Landsret.
Voldtægterne af en kvinde og en mand fandt sted i Odense i februar og marts i år.
Ofrene var en ekskæreste og en 23-årig mand, som var logerende hos en mand, som den dømte havde et korterevarende seksuelt forhold til, skriver fyens.dk.
Retten lagde ifølge netavisen vægt på de to ofres forklaringer og på den 26-åriges fortid med flere voldsdomme.
Manden har under sagen nægtet sig skyldig. Han ankede på stedet dommen til Østre Landsret, fordi han vil frifindes.
Forvaring regnes blandt de hårdeste domme herhjemme. Der er tale om en tidsubestemt foranstaltning, som kun gives til personer, der anses for farlige.
En forvaringsdømt kan i princippet komme på fri fod allerede efter tre år. Men i realiteten sidder forvaringsdømte bag tremmer i et tocifret antal år, inden de kommer ud.
Seneste artikler
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker