Hvad der nøjagtig skete i amagervillaen på Ingolfs Allé tidligt om morgenen den 19. oktober 1995, kommer til at forblive hemmeligt.
Torsdag formiddag valgte Københavns Byret nemlig at lukke dørene i sagen mod Amagermanden. Dørlukningen sker af hensyn til de fire voldtægtsofre, som skal vidne i sagen.
De fire blev voldtaget i 1995 i villaen. En gerningsmand brød ind, hvor tre piger på 14 og 15 år lå og sov i kælderen, mens en 23-årig kvinde sov på førstesalen.
Manden bandt sine ofre og tog dem på skift med ud på toilettet, hvor han voldtog dem, inden han stak af med deres smykker og et dankort.
Torsdag eftermiddag og fredag skal de fire ofre vidne i retten. Her skal de fortælle om deres grufulde oplevelser med den mand, som voldtog dem.
Retsplejeloven har en paragraf, som muliggør, at sexofre til hver en tid kan få lov til at afgive forklaring bag lukkede døre.
Det var den paragraf, som ofrenes bistandsadvokat, Helle Hald, henviste til, da hun bad retten om at lukke dørene.
Inden dørene blev lukket, blev Amagermanden afhørt om sagen. Han forklarede, at han aftenen inden havde spillet poker med en flok fodboldkammerater.
Han nægtede nogensinde at have været til stede i huset. Og han havde ikke nogen god forklaring på, hvordan hans dna er endt der.
Anklager Marie Tullin kunne nemlig under retsmødet fortælle, at retsgenetikere har fastslået, at biologiske spor på gerningsstedet med meget stor sandsynlighed stammer fra Amagermanden.
Ud over den firedobbelte voldtægt er Amagermanden tiltalt for yderligere tre voldtægter og to kvindedrab.
Der falder efter planen dom i sagen lige før jul.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde