En 27-årig mand fra Vesthimmerland flygtede mandag eftermiddag fra politiet, da han efter et grundlovsforhør skulle fragtes fra Retten i Aalborg til arresten i Hobro.
Manden blev i grundlovsforhøret mandag eftermiddag varetægtsfængslet i fire uger. Han er sigtet for at have voldtaget en 24-årig kvinde i Vesthimmerland søndag.
Da politiet bagefter kørte ham til Hobro, lykkedes det ham at slippe fri og stikke af fra de betjente, der ledsagede ham.
Den 27-årige er 177 centimeter høj og har kort mørkt hår. Da han flygtede, havde han en sort hættetrøje på med gult tryk, blå arbejdsbukser og sorte kondisko.
- Vi vil gerne i kontakt med folk, der har oplysninger om manden, siger vagtchef Poul Badsbjerg, Nordjyllands Politi.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned