Vollsmose ramt af skud og brande
Natten til mandag var præget af uro i bydelen Vollsmose i Odense. Fyns Politi undersøger mandag tre sager fra området, blandt andet skud mod en bil, oplyser vicepolitikommissær Carsten Mogensen til Ritzau.
- Derudover har der været tale om brandstiftelse i en kælder, og der er en bil, der er blevet brændt af, siger Carsten Mogensen fra Fyns Politis afdeling for personfarlig kriminalitet.
Politiet er mandag formiddag endnu i den tidlige fase af efterforskningen af de tre episoder, som indtraf mellem midnat og klokken fem.
- Vi arbejder på, om de tre ting eventuelt har noget med hinanden at gøre, og om de kan kædes sammen, siger Carsten Mogensen.
Han kan endnu ikke oplyse, om der med sikkerhed er blevet skudt i området, men umiddelbart mener politiet, at den skulle være god nok.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned