I forbindelse med sin polterabend skulle han på en flyvetur i et lille en-motors fly fra Flyvestation Skrydstrup.
Men noget gik helt galt. Kort efter starten styrtede det lille fly klokken 12.57 ned på den sydøstlige del af Flyvestation Skrydstrup nær en såkaldt rullebane.
Falck sendte to lægebiler og to ambulancer til stedet, og der blev tilkaldt brandbiler fra Sommersted, Haderslev og Vojens.
Både den 37-årige og den 42-årige pilot, der kom fra Vojens, blev hård kvæstet fløjet i helikopter til Odense Universitetshospital.
Men den 37-åriges liv stod ikke til at redde, og han afgik lørdag eftermiddag ved døden.
Bruden og de øvrige pårørende er ifølge politiet blevet underrettet om ulykken.
- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad der har været årsag til ulykken, siger vicepolitiinspektør Klaus Arboe Rasmussen fra Syd- og Sønderjyllands Politi til Ritzau.
- Vi har rekvireret Havarikommissionen, og de er på vej ud for at undersøge flyet og de nærmere omstændigheder ved ulykken, siger han.
Havarikommissionen ventes at nå frem til Skrydstrup sidst på eftermiddagen.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde