Hvis man kører bil uden at have kørekort, gør man klogt i at holde lav profil. Men en 32-årig mand gjorde sig på alle mulige måder uheldig bemærket.
Fredag aften blev han midtpunkt i en sag om vejvrede i Vigersted nær Ringsted. En kvinde mente, at manden foretog en hasarderet overhaling, så hun blinkede af ham med bilens lygter.
Det fik mandens kropsvæsker så meget i kog, at han standsede foran den 35-årig kvinde for at diskutere kørslen. Men kort efter satte han sig ind i sin bil igen, hev den i bakgear og kørte direkte ind i fronten på kvindens bil, før han så stak af.
Politiet har nu fundet manden, der bor i Ringsteds opland. Han har erkendt hele forløbet og er nu blevet sigtet for både sin uheldige kørsel og for at køre uden at have kørekort.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker