Imam Abdul Wahid Pedersen vil ikke gå videre med sit forslag om et fredsmøde mellem bandeleder Abde Benarabe - kaldet "Lille A" - og Netto.
Det fastslår imamen efter massiv kritik af forslaget om at køre en af de mest centrale figurer i den københavnske bandekonflikt i stilling som fredsmager på Nørrebro.
Mødet skulle sætte en stopper for yderligere vold og chikane mod de ansatte i en Netto-butik i Blågårdsgade, men alene debatten om mødet har været god, mener imamen.
- Meningen med det hele var sådan set bare at få Netto til at føle sig trygge igen og genåbne butikken, som vi alle sammen ønsker, siger Wahid Pedersen.
- Og Abde (Benarabe) har meldt klart ud, at også miljøet omkring Blågårds Plads støtter Netto, så på den måde har debatten om mødet været gavnlig, siger han.
Balladen startede for godt en uge siden, da en kassemedarbejder formastede sig til at lukke en kasse, hvor nogle lokale unge stod i kø, på grund af tekniske problemer. Det fik de ansatte tæv for, og siden blev deres kollegerne chikaneret på gaden.
Spørgsmål: Har du slet ingen betænkeligheder ved at gøre en berygtet bandeleder til fredsmægler i offentligheden?
- Nu er han jo ikke dømt for noget, det skal man lige huske. Men mit primære formål var også et andet, nemlig at få folkene omkring Blågårds Plads til at tilkendegive, at de støtter Netto, siger Wahid Pedersen.
Spørgsmål: Og så har du ikke noget problem med at give en mand, der sættes i forbindelse med organiseret kriminalitet, en kasket på hovedet med påskriften "fredsfyrste"?
- Det kunne jo være, at sådan en kasket ville være med til at forpligte ham. Men igen: mit formål var at inddrage miljøet herinde og få parterne i tale, så vi alle sammen kan få Netto tilbage i området, siger Wahid Pedersen.
På tirsdag mødes Netto, politiet og kommunen for at drøfte situationen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker