Omkring 130 bokse er blevet brudt op under det Olsen Banden-agtige kup mod Danske Bank forrige weekend.
Det fortæller politiet nu om den usædvanlige sag, hvor to mænd sneg sig til et langvarigt ophold i boksrummet i Danske Banks filial på Nørre Voldgade i København.
Mændene havde boremaskine og proviant med, da de kom ind i banken fredag den 28. maj.
Hvad udbyttet bestod af, da de ved åbningstid mandag forlod deres midlertidige residens, har politiet endnu ingen anelse om, lyder det fra politikommissær Henrik Andersen på Station City.
Entréen blev gjort fredag cirka klokken 14.50, og mandag morgen mellem klokken 9.10 og 9.15 smuttede de igen uden at blive antastet.
Politiet arbejder på flere fronter for at opklare sagen, fortæller Henrik Andersen.
En række videobånd med optagelser bliver kigget igennem, og så snart der dukker nogle gode billeder op af tyvene, vil de blive offentliggjort.
Desuden vil politiet kontakte hver eneste boksejer for at høre, hvad de havde liggende.
Danske Bank sagde forleden, at det er folks egne indboforsikringer, der skal dække tabet. Banken vil betale en eventuel selvrisiko.
Desuden har banken lovet at hjælpe med at få genskabt for eksempel de skøder, der er blevet stjålet.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker