Yngre kvinde død efter sammenstød med lastbil ved Thy
En yngre kvinde er afgået ved døden efter en trafikulykke ved Thy. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Onsdag morgen stødte en kvindelig bilist sammen med en lastbil. Hun er afgået ved døden.
En yngre kvindelig bilist er onsdag afgået ved døden efter en trafikulykke på Oddesundvej mellem Sønder Ydby og Draget ved Thy.
Det skriver Nordjyske.
Ulykken skete onsdag morgen, og kvinden blev fragtet med helikopter til Aalborg Universitetshospital.
Men her kunne en læge konstatere, at hun var afgået ved døden.
Vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Ralf Høgedal fortæller til Ritzau, at politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 07.42.
- Der er en personbil, som kommer kørende ad Oddesundvej mod syd, og så drejer hun ind på Sindrupvej og laver en U-vending ud igen på Oddesundvej, hvor hun overser en lastbil, som kører ind i siden på hende, siger vagtchefen.
- Hun bliver fløjet afsted i helikopter og afgår senere ved døden, siger vagtchefen.
Lastbilchaufføren - en midaldrende mand - er ikke kommet til skade.
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker