Yngre kvinde er fundet død efter brand i lejlighed
Der udbrød mandag morgen brand i et lejlighedskompleks i Silkeborg. En 29-årig kvinde mistede livet.
En 29-årig kvinde mistede mandag morgen livet, da der udbrød brand i hendes lejlighed på Vestergade i Silkeborg.
Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politi og brandvæsen modtog anmeldelsen omkring klokken 07.00.
- Da brandfolkene kort efter nåede frem, fandt de i lejligheden, hvor det brændte, en 29-årig kvinde.
- Hendes liv stod ikke til at redde. Der er tale om lejlighedens kvindelige beboer, skriver politiet i meddelelsen.
Kvindens pårørende er underrettet.
Fem beboere fra de omkringliggende lejligheder blev kortvarigt evakueret, men er alle vendt tilbage til deres hjem igen.
Efter 45 minutter havde brandvæsnet fået bugt med flammerne og var færdige med arbejdet på stedet.
Det er foreløbig uvist, hvordan branden opstod. Det skal teknikere og efterforskere klarlægge.
I den forbindelse vil politiet gerne have hjælp fra eventuelle vidner.
- Politiet efterforsker alle brande, der har dødelig udgang, som mistænkelige. Derfor vil politiet gerne høre fra offentligheden, hvis nogen har bemærket noget i forbindelse med branden, lyder det i pressemeddelelsen.
Midt- og Vestjyllands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker