Yngre mand alvorligt kvæstet: Kører ind i pizzeria
En 26-årig mand blev natten til lørdag bragt til Aalborg Universitetshospital med alvorlige kvæstelser efter en soloulykke i Jerslev ved Brønderslev.
Manden var fører af en bil, der i stedet for at følge en kurve kørte lige ud og ind i muren på et pizzeria på Fanøgade, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Poul Badsberg.
- Føreren var fastklemt i bilen og blev frigjort. Han var bevidstløs og har alvorlige indvendige kvæstelser. Der blev udført førstehjælp på stedet, siger vagtchefen.
I bilen var også to mænd på 27 og 25 år, der tilsyneladende ikke er kommet alvorligt til skade. De blev kørt til Hjørring Sygehus til observation for mindre kvæstelser.
Ulykken skete omkring midnat, og bilinspektører har undersøgt ulykkesstedet.
- Alt tyder på, at der er blevet kørt for hurtigt, og der er også mistanke om, at der var spiritus involveret, siger Poul Badsberg.
Bygningen, der huser pizzeriaet, har fået en del skader efter sammenstødet. Blandt andet er væggen blevet skubbet ind, fortæller vagtchefen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker