Yngre mand fundet død: Bagbundet på hænder og fødder
Yngre mand fundet død: Bagbundet på hænder og fødder Foto: POLFOTO/Per RasmussenPOLFOTO/Per Rasmussen
Tirsdag eftermiddag blev der fundet en død person i mergelgrav ved Herlufmagle. Sagen efterforskes som drab.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
En sag om en person, som blev fundet død i en mergelgrav ved Herlufmagle på Sydsjælland tirsdag eftermiddag, efterforskes nu som drab.
Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Ifølge politiet var det liget af en yngre mand, som blev fundet bagbundet på hænder og fødder.
- Han har tilsyneladende ligget i vandet i et stykke tid, lyder det fra politiet onsdag eftermiddag.
Liget er blevet fundet i vandet i en mergelgrav, der ligger på en mark nær Suså Landevej ved Herlufmagle.
Annonce
Politiet kan endnu ikke sige noget om, hvordan manden er død. Den pågældende er heller ikke identificeret.
- Vi fortsætter nu undersøgelserne, og så foretages der en obduktion og en identifikation af liget. Herefter går vi i gang med efterforskningen, så vi kan finde gerningsmændene, siger Søren Ravn Nielsen, vicepolitiinspektør ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
Han vil endnu ikke ind på, hvem der fandt liget tirsdag og alarmerede politiet, da man stadigvæk er i gang med afhøringer og undersøgelser.
Der er endnu ingen anholdte i sagen.
Yngre mand fundet død: Bagbundet på hænder og fødder Foto: POLFOTO/Per RasmussenPOLFOTO/Per Rasmussen
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker