En 30-årig mand, der natten til søndag blev fundet død i Valby, var offer for en forbrydelse.
Det bekræfter Københavns Politi tirsdag aften.
Klokken lidt over midnat søndag den 14. august blev politiet tilkaldt til Hornemanns Vænge i Valby, hvor en 30-årig dansk mand - i forbindelse med en fodboldfest i fodboldklubben Rikken F.C - af et vidne var fundet død på en græsplæne.
Der var ikke umiddelbart tegn på vold mod den afdøde mand, men en obduktion tirsdag har vist, at han ikke døde af naturlige årsager.
Københavns Politi, Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, Drabssektionen, har derfor siden intensivt efterforsket sagen, hvilket har ført til, at politiet tirsdag aften klokken 20.55 har anholdt en 31-årig dansk mand, der sigtes for uagtsomt manddrab og for at have efterladt en person i hjælpeløs tilstand.
Den 31-årige anholdte og nu sigtede vil onsdag formiddag blive fremstillet i Grundlovsforhør ved retten på Frederiksberg, hvor politiet vil kræve ham varetægtsfængslet.
Den afdøde er angiveligt den 30-årige gymnasielærer Troels Poulsen, der var aktivt medlem i fodboldklubben Rikken F.C. På klubbens hjemmeside omtales han som en rolig og vellidt person.
- Troels, og de drenge han omgav sig med, har siden de ankom til klubben med deres rolige gemytter haft en stor del i det imagearbejde, vi i klubben har haft særlig fokus på. Man kan sige, at en fodboldklub bør være åben for alle typer, men at der aldrig kan blive for mange med Troels' rolige sind, skriver klubbens bestyrelse.
Onsdag vil Rikken F.C holde en mindehøjtidelighed for det afdøde klubmedlem.
- Onsdag skulle det hold Troels spillede for have spillet en træningskamp mod et af klubbens andre hold. Der vil i stedet blive afholdt en lille mindehøjtidelighed, hvor venner og familie af Troels og Rikken er velkomne til at komme og mindes en af vore egne og vise, at vi også i en sorgens tid står ved hinandens side, skriver bestyrelsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker