Politiet har tiltalt den tidligere indehaver af det krakkede Næstved Zoo, Peter Bo Rasmussen, for at have givet publikum lov til at klappe havens tigerunger, mod at de betalte. Det skriver Sjællandske.
- I 2008 kunne besøgende mod at betale 1000 kroner komme ind og være dyrepasser for tigerungen Tinka i 25 minutter. Året efter var det tigerungerne Malika og Shanti, som kunne nusses mod betaling.
Som det eneste sted i Skandinavien har Næstved Zoo givet deres gæster muligheden for at komme helt tæt på en tigerunge - mod betaling.
Mens mange af gæsterne var begejstrede, var zooeksperter hos Københavns Zoo og Dyrenes Beskyttelse kritiske til denne udnyttelse.
De får nu medhold af anklagemyndigheden, der mener, at det er en overtrædelse af en bekendtgørelse om fredning af visse dyr og planter.
Den tidligere zoochef er desuden tiltalt for syv andre forhold omkring sin zoologiske have. Det alvorligste forhold er hans besiddelse af fem sjældne vorteøgler, som han har erhvervet uden at have den nødvendige papirer i henhold til Cites-konventionen.
Tilsammen kræver politiet den fallerede zoo-direktør afkrævet en bøde på 350.000 kroner - den største bøde i mindst 10 år. Bøden dækker først og fremmest over manglende Cites-papirer, oplyser Sjællandske.
Det har ikke været muligt at få en kommentar til anklageskriftet fra Peter Bo Rasmussen, skriver Sjællandske.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker