Annonce
112

Bilka og andre butikker i Field's er dømt ulovlige igen

Sidste etape af strid om butikker i Field's har verseret ved byret i knap 10 år. Mandag er dommen faldet.

Det var helt tilbage ved årtusindskiftet, at den daværende miljøminister gjorde de første indsigelser i forbindelse med opførelsen af shoppingcentret Field's i Ørestad ved København. Ministeren hed Svend Auken.

Der er gået 24 år, og spørgsmålet om sammensætningen af butikker i dele af centret har været behandlet af den kommunale forvaltning, forskellige nævn, domstole, kommunen igen og i seneste runde af Københavns Byret.

Byretten har mandag slået fast, at indretningen af den del af centret, som rummer en Bilka, en H&M og en Magasin, ikke lever op til de krav, der følger af lokalplan og byggetilladelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er næsten 10 år siden, at netop det spørgsmål blev indbragt for retten. Det skete, efter at det daværende Natur- og Miljøklagenævnet vendte tommelfingeren nedad over for Field's.

Forhistorien inden da er lang og kompleks. Men sagens kerne er, hvorvidt Bilka, H&M og Magasin kan siges at udgøre "et stormagasin".

Den lokalplan, som er det lovmæssige grundlag for storcentret Field's, siger nemlig, at der i centret skal etableres et detailhandelscenter og et stormagasin.

Helt tilbage i 2011 slog Østre Landsret fast, at indretningen med Bilka, H&M og Magasin ikke levede op til, hvad man måtte forstå ved et stormagasin, og det var den dom, som Natur- og Miljøklagenævnet lænede sig op ad nogle år senere.

Det var brancheforeningen De Samvirkende Købmænd, som dengang indklagede sagen for nævnet. Det skete, efter at Københavns Kommune i 2013 - i kølvandet på landsretsdommen - udstedte en ny byggetilladelse, som skulle lovliggøre indretningen af storcentret.

Efter afgørelsen i nævnet valgte Field's at indbringe sagen for Københavns Byret, hvor den altså har verseret frem til nu.

De Samvirkende Købmænd indtrådte i forbindelse med byretssagen som såkaldt biintervenient på grund af foreningens retlige interesse i sagen.

Når alt kommer til alt, så handler sagen om handel med dagligvarer. Her er Bilka en storspiller, og det udgør en torn i øjet på købmændene.

I marts da sagen blev fremlagt i byretten sagde købmændenes administrerende direktør, Jannick Nytoft, at netop Bilka-forretningen påvirker daglivareforsyningen i oplandet negativt. Med andre ord: Købmændene mister omsætning.

Direktøren er da også godt tilfreds med mandagens afgørelse i Københavns Byret.

- I dag er en rigtig god dag for vores købmænd. Vi er rigtig glade over, at nu også byretten har slået fast, at byggetilladelsen for et stormagasin i Field’s ikke lever op til lokalplanen, siger han i en pressemeddelelse.

Retsopgøret er dog ikke slut, da Field's har mulighed for at anke byretsdommen til Østre Landsret.

/ritzau/

Annonce
112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Annonce
Annonce
Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Guldborgsund

Claus og Villa Marina nærmer sig målstregen

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Annonce
Annonce
Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million