Udvalgte pletskud fra 2021

Kun en mirakuløs bolderobring af Team Sydhavsøernes Nicolaj Jørgensen få sekunder før tid og en efterfølgende scoring lige inden, slutsignalet lød, sikrede det uafgjorte resultat 29-29 mod HØJ Elite. Taget løftede sig, da stor jubel brød ud blandt spillerne og publikum. Foto: Ingrid Riis

Folketidendes fotografer dækker hver dag, året rundt livet som det leves på Lolland-Falster. Fotograferne har hver især udvalgt en stribe af deres pletskud.

Offentliggjort Sidst opdateret

I denne billedserie er det fotograf Ingrid Riis, som viser pletskud fra 2021.

Prinsesse Marie kom forbi Madens Folkemøde på Engestofte Gods. Hun fik tid til en tur rundt på pladsen og besøgte stande, heriblandt fødevarenetværket MULD, hvor der var gode smagsprøver. Foto: Ingrid Riis
Spændende valgaften i Guldborgsund Kommune, hvor John Brædder måtte vige borgmesterpladsen for en stolt Simon Hansen. Foto: Ingrid Riis
Gaderne i Nakskov blev igen fyldt med fest. Koncert med Thomas Buttenschøn og Chief 1 på Axeltorv. Foto: Ingrid Riis
Det blev et år med perfekt markedsvejr på Døllefjelde - og gøglerne fik traditionen tro et vådt bryllup. Foto: Ingrid Riis
En helt speciel løbsdag på Nykøbing F. Travbane. Foruden normale løb var der gæster fra NFH med håndboldspilleren Mulle i spidsen. Foto: Ingrid Riis
Lollands Bank Park, hvor Nykøbing FC slår FC København af banen med 3-0 i et brag af en kamp. Smukkere blev en meget stemningsfuld sensommeraften ikke. Foto: Ingrid Riis