Fagforening advarer: En besparelse forklædt som inklusion

Børn i Guldborgsund Kommunes daginstitutioner lever lige på kanten af minimumsnormeringerne. I hvert fald hvis man kigger på gennemsnittet. Og det seneste forsøg på lige netop at leve op til loven, der trådte i kraft i januar 2024, imponerer ikke pædagogernes fagforening BUPL. 

Daginstitutionen, som det handler om, hedder Solsikken og er placeret på Ejegodvej i Nykøbing. Igennem 50 år er børn med særlige behov blevet visiteret til stedet. Enten på grund af fysiske handicap eller en diagnose, der krævede særlige omgivelser og et højt specialiseret personale. 

Siden 2011 har den specialiserede institution talt med i kommunens generelle opgørelse over normeringer, selvom der på stedet var tæt på én voksen per barn. Altså en normering, som de fleste pædagoger, børn og forældre ville drømme om. Det har givet kommunen en kunstigt høj normering. 

Det var derudover på kant med loven, og i efteråret 2024 modtog Guldborgsund Kommune et påbud fra Børne- og Undervisningsministeriet om at få det ændret. 

Dermed skulle specialpladserne i Børnehuset Solsikken høre under en særlig paragraf under Barnets Lov - og det efterlod igen kommunen med minimumsnormeringer for det almene område, der lå langt fra det tilladte. 

"Bemærkelsesværdigt"

Men i stedet for at tildele flere penge til pædagoger, fandt man en anden løsning til at overholde loven om minimumsnormeringer. 

En løsning, der altså er så bemærkelsesværdig, at BUPL for flere måneder siden valgte at gå ind i sagen. 

Skåret ind til benet er løsningen en reorganisering, der betyder, at de 40 specialpladser halveres. De øvrige 20 pladser indgår i en større omstrukturering, men placeres alle under dagtilbudsloven. De fleste bliver almene børnehave- og vuggestuepladser, mens en mindre del bliver såkaldte basispladser, som er målrettet børn med særlige behov.

Dermed kan disse 20 børn og de dertilhørende specialpædagoger fortsat tælle med i den generelle normeringsopgørelse. Og kommunen kan lige netop leve op til loven om minimumsnormeringer i almindelige børnehaver og vuggestuer.

På den måde slipper kommunen for at tildele ekstra ressourcer, som den ellers var forpligtet til, mener faglig sekretær i BUPL Sydøst med ansvar for daginstitutioner, Jacqueline Sporon-Fiedler.  

- Det kan godt være, at kommunen siger, at man lige præcis lever op til minimumsnormeringerne. Men det er jo alene i regnearkene. Hele kvalitetsdebatten, det gode børneliv, som man også selv har fremhævet flere gange i sin børn- og ungepolitik og et udvalg, der blev nedsat til formålet. Hvor er det henne?, spørger Jacqueline Sporon-Fiedler.

Vil gå ud over børnene

Omorganiseringen betyder for Solsikken, at normeringen for vuggestuen bliver på 3,1 (minimumskravet er 3,0), imens det for børnehaven lander på 6,3 (minimumskravet er 6,0). 

I sagsfremstillingen fra byrådsmødet i januar erkender forvaltningen, at man fortsat ikke overholder lovkravet. Men det forventes at gå op med tildelte vikartimer og refusionsindtægter til køb af vikarer. 

Her understreger Jacqueline Sporon-Fiedler, at det er en løsning, der måske er god på papiret. Men at det ikke er virkeligheden. 

- Det vil alle, der kommer ind i et dagtilbud, vide. Det her kommer til at gå ud over alle børnene. Det er vigtigt for os at sige, siger hun og tilføjer, at hun inden beslutningen i byrådet i januar har haft møder med både forvaltning og enkelte politikere. 

Partier er skeptiske

Det var heller ikke alle politikere, som dengang var positivt stemte over for reorganiseringen. 

- Er dette en reorganisering, som alene er begrundet i, at en ulovlig organisering skal lovliggøres? Eller er det en måde at lovliggøre minimumsnormeringerne på regnearksmåden. En måde, der samtidig ser ud til at give en besparelse, lød det blandt andet fra Annemette S. Johnsen (SF), som ikke kunne godkende indstillingen, før flere spørgsmål var belyst. 

Heller ikke Venstre havde armene i vejret. Fra Ditte Rust lød det. 

- Det fremstilles som om, at det er entydigt godt det her. Og som udgangspunkt synes vi jo, at det er rigtig fornuftigt med almenmiljøer og børn, der kan spejle sig i andre. Men vi har at gøre med børn med væsentlige handicap og funktionsnedsættelser, og der vil helt klart være nogle af de børn, som i bedste fald ikke har gavn af inklusion, og som i værste fald vil tage skade af det.

Jacqueline, hvordan vil du fagligt forholde dig til et udsagn som det fra Ditte Rust?

- Det er jeg også spændt på at se. Jeg tror grundlæggende på, at pædagogiske miljøer kan gøre en forskel for børn. Hvis man har ressourcerne til at skabe et godt pædagogisk miljø, gode pædagogiske aktiviteter, har tid til forældresamarbejde, har tid til at samarbejde om opgaven og til at forberede sig godt til mødet med børn, så tror jeg faktisk, man kan nå ret langt. Både med og uden inklusion. Men det er også de elementer, som - når man spørger pædagogerne - kan være lidt svære i hverdagen.

Formanden for børn- og skoleudvalget Martin Lohse (Guldborgsundlisten) understregede i byrådssalen, at alle børn skal være en del af et inkluderende børnefællesskab. 

- Børn skal kunne spejle sig i andre og være en del af almene og nære miljøer. Der oprettes et videnscenter, som forankres i Solsikken, og det skal være med til at bevare den høje faglige viden og kapacitet, som er opbygget på stedet over mange år.

Samtidig understregede han, at den nuværende børnegruppe ikke flyttes fra solsikken.

Byrådet vedtog i januar reorganiseringen. Dermed åbner Børnehuset Solsikken op for alle børn - også dem uden visitation - fra 1. september.