LEDER: Drøner gennem børnehaven med 50,8 km/t

Der findes mange måder at bryde loven på. Nogle er spektakulære. Andre er administrative.

I Guldborgsund Kommune har man valgt den administrative model.

Minimumsnormeringen i børnehaverne er ikke en løs anbefaling fra en pædagogisk rundkreds. Det er lov. Maksimalt seks børn pr. voksen. Ikke seks-komma-det-går-nok.

Læs også

Frustreret fællestillidsmand: - Vi kan ikke klare at køre på grænsen

Alligevel viste tal fra Danmarks Statistik, at Guldborgsund i 2024 landede på 6,1 barn pr. voksen. Det lyder måske som decimalgymnastik for de særligt interesserede, men ude i virkeligheden handler det om varme hænder til ungerne.

Det er børnene, der betaler

Kommunaldirektør Søren Bonde kalder sagen “ærgerlig” og sammenligner overskridelsen med at køre 50,8 km/t, hvor man må køre 50. Det er et billede, man næsten må beundre for sin kreativitet, og ja, Bonde kan jo være ligeglad. Han er på vej ud med syv-otte årslønninger for en pædagog i baglommen …

Men når kommunen ikke overholder fartgrænsen og normeringen, er det børnene, der betaler.

Forklaringen? Specialinstitutionen Solsikken blev talt med i regnestykket. En institution med markant bedre normering – cirka en voksen pr. barn. Den slags pynter gevaldigt på gennemsnittet.

Det svarer jo lidt til, at vi smider Mathias Gidsel ind på Team Sydhavsøernes håndboldhold og siger, at så har TSØ vundet OL-guld, VM-guld og EM-guld. Tilsammen …

Styrelsen for Kvalitet og Undervisning advarede kommunen seks gange over otte måneder om, at Solsikken ikke skulle tælles med. Seks gange.

Handler om prioritering

Kommunaldirektøren forklarer, at det “ikke har været prioriteret tilstrækkeligt højt”.

Det er en ærlig melding. Den skal han have. Det giver så bare et indtryk af en kommune, der tænker: Går den, jamen så går den – og så kan man jo ikke lade være med at få den lille mistanke, at den indstilling går igen på alle de andre områder, kommunen administrerer.

For Søren Bonde har jo så evig ret i, at det handler om lige præcis prioritering.

I årevis har Christiansborg diskuteret minimumsnormeringer, som var det en olympisk disciplin i politisk tovtrækkeri. Fra 1. januar 2024 blev det lov. Ikke vejledende, men lov.

Alligevel bliver det kaldt “en administrativ sag” af kommunaldirektøren.

Læs også

Pædagogernes fagforening: Guldborgsund Kommune brød loven

Men administration er ikke en hobby. Det er selve maskinrummet i en kommune. Og når maskinrummet ikke prioriterer at reagere på ministerielle advarsler gennem otte måneder, så er det ikke en lille fartoverskridelse. Det er en bevidst beslutning om at lade speederen sidde, hvor den sad.

Imens fortæller fællestillidsrepræsentant Henri Foged Larsen i denne avis om en hverdag, hvor der ikke er tid til at give et barn en-til-en-opmærksomhed i et kvarter. Hvor fordybelse i små grupper må droppes, fordi der ikke er hænder nok. Hvor minimumsnormeringen er blevet et mål i sig selv.

Men minimum er ikke maksimum. Minimum er ikke kvalitet. Minimum er det laveste, man må levere.

Børn er ikke decimaler

Når man så endda ikke leverer minimum – og samtidig mener, at det hele skal ses i “proportioner” – så sender man et signal. Ikke bare til pædagogerne, men til forældrene og til børnene: Det går nok.

Men børn er ikke decimaler. De er ikke 0,1. De er ikke 50,8. De er mennesker i en alder, hvor relationer, tryghed og nærvær er fundamentet for resten af livet.

Man kan kalde sagen ærgerlig. Man kan kalde den administrativ. Men man kan også kalde den ved sit rette navn: En kommune, der ikke prioriterede at overholde loven – og som først fik travlt, da nogen opdagede, at regnestykket ikke holdt.

Kommunen forsikrer, at man i 2025 har overholdt lovkravet, men for det første, så er tallene ikke indleveret endnu og for det andet, ved man jo aldrig, om nogen på rådhuset trykker på speederen igen og drøner med høj fart gennem børnehaven.