Sydhavsøernes bedste 🏆

Også formand for Fonden Dodekalitten Michael Schelde tror på, at det kan blive til en filmaften mere ved Dodekalitten - måske allerede til næste år. Foto: Kim Møller Pedersen
Formand for Fonden Dodekalitten Michael Schelde ved et af de mange arrangementer ved Dodekalitten. Arkivfoto: Kim Møller Pedersen

Nomineret: Dodekalitten bedste attraktion 2026

Offentliggjort

- Det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

Det fortæller Michael Schelde, formand for fonden Dodekalitten, efter at attraktionen ved Kragenæs endnu en gang er blevet nomineret i kategorien Sydhavsøernes Bedste Attraktion.

Ifølge formanden har særligt sommeren budt på stor interesse. I juni afslørede Dronning Mary den 12. og sidste sten i monumentet, og det har været med til at sætte yderligere fokus på Dodekalitten.

- Vi har haft en fantastisk sommer med rigtig mange besøgende. Når jeg selv er derude, spørger jeg tit folk, hvor de kommer fra. Der er selvfølgelig mange danskere, men vi møder også gæster fra blandt andet Tyskland og sågar Australien, fortæller han.

Dodekalitten er gennem årene vokset til en af Lollands mest markante attraktioner. De monumentale stenfigurer er skabt af billedhugger Thomas Kadziola, som gennem 16 år har arbejdet med værket. 

I år forventer Dodekalitten omkring 90.000 besøgende, og på en enkelt uge har der ifølge formanden været mellem 7.000 og 8.000 gæster.

Den store tilstrømning betyder samtidig, at der arbejdes på at forbedre forholdene omkring attraktionen.

Nu kan du stemme på Sydhavsøernes bedste i fire kategorier - stem herunder.