I mange jobsamtaler bliver du spurgt, hvad der motiverer dig til at søge jobbet.
OffentliggjortSidst opdateret
Af Britta Borch Egevang, ledelsesrådgiver og partner i Holmgaard Management
Når du sidder til en jobsamtale, kan én enkelt sætning få betydning. Hvis du siger det forkerte, kan opfattelsen af dig som en ellers stærk kandidat komme at vakle. Mange tænker på, hvad de skal sige, men langt færre tænker på, hvad de ikke skal sige.
Årsagerne til, at man søger nyt job, kan være mange, og nogle grundene kan være helt private. Det er helt i orden, men man skal overveje, om det er noget, man vil fortælle til en samtale.
Britta Borch Egevang er ledelsesrådgiver og partner hos Holmgaard Management og skriver om virksomhedsledelse for Folketidende.
Fokus på ledelse
Britta Borch Egevang er ledelsesrådgiver og partner hos Holmgaard Management og skriver om virksomhedsledelse for Folketidende.
Britta har flere års erfaring med ledelse og rekruttering inden for den offentlige - såvel som den private sektor, herunder ejerledede virksomheder, fonde og organisationer.
Lang transport er et problem for mange. Det kan være fristende at søge et job tættere på ens bopæl, så hverdagen hænger bedre sammen. Men det er ikke dine behov, der er afgørende for arbejdsgiveren, når de skal vælge. Sig i stedet noget i retning af: “Jeg vil gerne have et job tættere på, så jeg kan være mere fleksibel til gavn for begge parter.”
Den værste fælde
Du skal heller ikke indlede en dialog med at fortælle, at du ønsker tre hjemmearbejdsdage. Det kommer let til at lyde som om, du tænker mere på dine egne behov end på arbejdspladsen. Vent til senere i processen og spørg interesseret til, hvordan de ser på hjemmearbejde.
Det samme gælder lønnen: Spørger du til den for tidligt, fremstår det, som om lønnen fylder mere end opgaven og det, du kan bidrage med.
En af de værste fælder er at tale dårligt om sin nuværende eller tidligere arbejdsplads. Du kan være fristet til at være helt ærlig, når arbejdsgiveren spørger, hvorfor du søger videre. Men hvis du for eksempel bagtaler din chef, kan det virke som et advarselssignal: Hvis du taler negativt om der, hvor du er nu, hvad vil du så sige om din fremtidige arbejdsplads? Øv dig i en neutral formulering - også selvom du er stærkt utilfreds med din chef.
Generelle udsagn
I mange jobsamtaler bliver du spurgt, hvad der motiverer dig til at søge jobbet. Her er det en fejl at sige: “Jeg vil bare gerne have et job.” Det afslører, at motivationen ikke handler om stillingen. Arbejdsgivere taler ofte om forskellen mellem at være på vej væk fra noget og på vej hen imod noget, man virkelig vil. De leder ikke efter kandidater, der drives af desperation, men efter dem, der kan forklare, hvorfor netop dette job giver mening. Et bedre svar vil være: “Jeg søger dette job, fordi opgaverne passer til mine styrker, og fordi jeres værdier og produkter tiltaler mig.”
Pas også på generelle eller overdrevne udsagn som: “Jeg har ikke rigtig nogen svagheder - for det har vi jo alle sammen” eller: “Jeg passer ind hvor som helst.” Også sætningen “Jeg er lige, hvad I står og mangler” kan give dig et svagt udgangspunkt, fordi den antyder, at du ikke har sat dig ind i, hvad rollen konkret kræver.
Lyder spændende
Undgå også at sige: “Jeg har ingen spørgsmål.” Spørgsmål viser, at du er interesseret, forberedt og forsøger at forstå virksomhedens hverdag. Ingen seriøs ansøger er helt uden spørgsmål.
Det er også vigtigt, hvad du siger, når du kommer ind til samtalen, og når du går ud igen. Start med at være høflig, sig tak for invitationen, og hils på alle. Når du går ud, skal du ikke sige: “Jeg håber, at I finder den rigtige,” eller: “Jeg vil lige tænke videre over det.”
Sig i stedet, at du har været glad for at møde dem, og at jobbet stadig lyder spændende. Hvis du altså gerne vil have jobbet. I modsat fald kan du bare sige alle de sætninger, der med sikkerhed gør, at du ikke får det.
Seneste artikler
Når natklubberne lukker, rykker festen videre
Lottomillionær nummer 4.000 nærmer sig: Den allerførste var fra Lolland
Vilde Nykøbing FC slog rekorder i hvepseboet
Søstre har stor tilknytning til broerne: - En særlig dag for os med både glæde og vemod
Ny minister til Folketidende: - Sikke’ en folkefest
Mest læste artikler
Bar lukker: - Tiden er kommet til at sige farvel
Indisk milliardær forpagter ikonisk kro
Dronning Mary deltager i afsløring på Lolland
Shelter brændt ned: Politiet efterforsker som brandstiftelse
De flyttede fra København til Lolland – og vil aldrig væk igen