SYDHAVSØERNES BEDSTE 🏆

"Årets Butik"- klistermærket er kommet på mange flasker og gavekurve hos Marius Mortensens Eftf. Foto: Katrine Sabroe Christensen

Sidste års sejr gav ekstra medvind

Titlen som Sydhavsøernes Bedste Butik har været en gevinst for Marius Mortensens Eftf. Nu ser Jes Jonigk frem til, at konkurrencen vender tilbage efter sommerferien.

Offentliggjort Sidst opdateret

Sydhavsøernes Bedste Butik 2025 - den titel løb forretningen Marius Mortensens Eftf. i Frisegade i Nykøbing sidste år. 

Efter sommerferien går jagten ind igen på årets indehaver af denne titel sammen med Sydhavsøernes Bedste attraktion, spisested, service, ildsjæl og arbejdsplads. 

Vi har nydt mega godt af, at forretningen vandt sidste år.

Jes Jonigk

- Vi har nydt mega godt af, at forretningen vandt sidste år. Det er klart noget, folk lægger mærke til. Og så var det fedt at blive bekræftet i, at det vi gør hver dag, gør en forskel for kunderne. Vi fik lavet nogle klistermærker med konkurrencens logo på og "Årets butik", som vi efterfølgende har sat på flasker og gavekurve - det er da noget, vi gerne vil prale med, smiler Jes Jonigk, indehaver, der efter sigende stadig skylder en grillaften til de ansatte for sidste års flotte hæder.

- Må man vinde igen i år? Så går vi efter den igen, griner han.