Therese Tiedemann er arkitektstuderende. Hun har arbejdet med at renovere en lade til et stort udstillingssted. Foto: Anna C. Møhl

Studerende ser gennem halmballer

10 elever fra arkitektskolen har nærstuderet lader på Lolland og Falster.

Offentliggjort

De fleste ser nok en stak halmballer pakket ind i sort plastic som en uskøn, men nødvendig del af landbruget.

Når en flok elever fra Arkitektskolen kommer til Lolland-Falster ser de noget helt andet.

Lørdag var der fernisering på "Et nyt blik på din lokale bygningsarv: Fra funktionstomme bygninger til rum for storslået samtidskunst" som et led i den moderne kunstfestival Art Matter.

Digitalt

Blandt de arkitektstuderende er Therese Tiedemann, som for et år siden afleverede sit projekt. Nemlig en af Ny Kirstinebergs lader. Den har hun ommøbleret og sat en stak halmballer udført i bivoks af den tyske kunstner Wolfgang Laib ind i det enorme lokale. Det er ikke sket i den virkelige verden, men digitalt.

Vi har regnet på det og laden falder ikke sammen. Forstærkningen blevet i sin tid lavet, fordi laden var i to etager, men det er den ikke længere.

Gabriel Turner Lycke, arkitektstuderende

Opgaven for de arkitektstuderende på tredje semester var at bruge en lade som udstillingsrum. De studerende bøvlede med, at der ikke er meget lys, der falder ned i en lade, men hvis ikke en arkitekt kan løse den slags, hvem kan så?

Therese Tiedemann løste det manglende lysindfald ved at sætte tagryttere på taget.

Træer som dråber

Hendes medstuderende Gabriel Turner Lycke har grebet opgaven anderledes an.

Han har valgt det kunstværk, der skal stå i laden, først. Nemlig nogle døde træer, der er formet som lange dråber. Bagefter har han kigget på ladens konstruktion og beregnet, at nogle af de tværgående bjælker kan fjernes.

- Vi har regnet på det og laden falder ikke sammen. Forstærkningen blevet i sin tid lavet, fordi laden var i to etager, men det er den ikke længere, siger Gabriel Turner Lycke.

Bjælkerne, der er til overs i hans digitale projekt genbruges til cafe´- og toiletbygning.

Projektet er en del af Art Barns-projekter, hvor lader skal renoveres og bruges til udstillinger med samtidskunst i stor skala. 

Arkitektstuderende Gabriel Turner Lycke lover, at tagkonstruktionen ikke falder sammen. Foto: Anna C. Møhl



Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.