113 virksomheder på charmeoffensiv i Kina
Foto: Polfoto/BONNERUP CLAUS
Polfoto/BONNERUP CLAUS
I morgen starter det største danske erhvervsfremstød nogensinde, når dronningen, fire ministre og 113 virksomheder tager på charmeoffensiv i Kina, oplyser DR Midt&Vest.
Også mindre kendte lokale virksomheder øjner gode muligheder i det kinesiske marked. Her iblandt Brian Rønsholdt, der er administrerende direktør i småkagevirksomheden Kjeldsen.
Næsten af halvdelen af Kjeldsens omsætning kommer allerede fra det kinesiske marked, men det er mest i det sydlige Kina. Dette erhvervsfremstød vil tage udgangspunkt i Beijing.
- En væsentlig del af vores produkter bliver solgt på, at vi er fra Danmark. Vi ser derfor det her som en mulighed for at gøre mere opmærksomme på os selv i Beijing, hvor vi ikke er så stærke, siger han til DR Midt&Vest.
Direktøren for Landbrug og Fødevarer Søren Gade siger, at det kinesiske marked er enormt interessant for den danske fødevareindustri.
- Kineserne spiser flere hundrede millioner svin om året. Vi kan ikke levere grise til alle kineserne, men vi kan levere teknologien til, at man selv kan fremstille grise i Kina, siger direktøren for Landbrug og Fødevarer, Søren Gade, til DR Midt&Vest.
Kina er allerede vilde med mange danske produkter. Christian Bisgaard er administrerende direktør i TripleNine, der laver fiskeolie og fiskemel i Thyborøn. To produktyper, der er attraktive i Kina, på grund af Danmarks ry for kvalitet, siger han.
- Både hvad angår fødevaresikkerheden og beherske teknologier, de gerne vil have indroduceret til deres virksomheder blandt andet det at udnytte energi så godt som muligt og tage vare på vandforurening og luftforurening, som vi har arbejdet med i mange år her i Danmark, fortæller Christian Bisgaard til DR Midt&Vest.
Newspaq
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet