19-årigt Youtube-fænomen trumfer Medina
Hun har vundet prisen hele tre gange. Men i år bliver det ikke Medina, der får lov til at indkassere prisen for "Best Danish Act", når MTV for fjerde gang fejrer dansk musik.
Det 19-årige Youtube-fænomen Jimilian slår nemlig pop-dronningen af pinden - ligesom også Panamah, Nik & Jay og Shaka Loveless må se sig slået af det unge stjerneskud.
Og glæden er stor hos den unge sanger, som har over 16 millioner views på Youtube.
- Jeg har været så spændt på, om jeg ville vinde over så store og fantastiske artister, skriver den unge sanger i en pressemeddelelse og fortsætter:
- Der er så meget glæde i mig, jeg hopper rundt. Det bekræfter mig i, at alt det, min bror og jeg har gjort, er det rigtige, og at jeg har verdens bedste fans, siger han.
Det er første gang, Jimilian er nomineret til en pris. Han vil optræde til MTV EMA Pre-Party 2013 med sin nye single "Ild i min flamme".
Showet løber af stablen den 31. oktober i Tap1 i København og har sangeren Christopher og tidligere MTV-VJ Christine Milton som værter.
Udover Medina har også Rasmus Seebach tidligere modtaget prisen som "Best Danish Act".
Newspaq
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker