I næste uge samles ikke færre end 20.000 unge til Ungdomsringens musikfestival. Det skønt, der ikke bliver udskænket en dråbe alkohol i forbindelse med festivalen.
-Antallet af bands, der ønsker at spille på Ungdomsringens Musikfestival, har været rekord stort. Vi kunne sagtens have lavet en hel festival mere. Det er nemlig ikke alkohol, der er afgørende for, om unge gider deltage i en festival, fortæller konsulent Mads Seiersen fra Ungdomsringen.
Og bands er der nok af, når festivalen løber af stablen den 15. og 16. januar i Aalborg Kongres- og Kulturcenter. Hele 248 bands vil i løbet af de to dage give den gas på de i alt 10 scener. Det er ifølge Ungdomsringen flere bands end på selveste Roskilde Festival.
De 248 bands har alle rod i fritids- og ungdomsklubber eller ungdomsskoler fra hele landet. Og ud over bandmedlemmerne slev, så deltager tusindvis af unge fra både Danmark, Norge og Sverige i festivalen.
Nu er det jo som regel ikke vægten af tegnebogen, der får bukserne til at hænge lavt blandt de unge. Men så kan de mange festivalgæster jo glæde sig over, at der er gratis entré ved festivalen.
Festivalen er allerede sikret omtale på landsdækkende tv. Det vil især være landets spillefugle, som vil få øjnene op for musikbegivenheden.
Der vil nemlig blive sendt live fra Ungdomsringens Musikefestival lørdag den 16. januar klokken 17.20, når Danske Spils ugentlige trækning af Lotto-tallene bliver vist på DR1. Ungdomsringen er nemlig blandt de mange foreninger i Danmark, der modtager støtte fra Danske Spil.
Ungdomsringen er en forening for alle fritids- og ungdomsklubber i Danmark. Foreningens formål er at skabe flere aktiviteter for de unge gennem ungdomsklubberne.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde