A-ha tilbage på dansk jord: Indtager Tivoli
A-ha består af Magne Furuholmen, Morten Harket og Paul Waaktaar-Savoy. Foto: Free/Pressefoto
Free/Pressefoto
Det norske hitband a-ha lægger til sommer vejen forbi Tivoli. Bandet gav sidst en dansk koncert i 2002.
Det er et af 80'ernes helt store hitbands, der til sommer giver koncert i København, når norske a-ha for første gang i mange år atter optræder på dansk jord.
Det succesfulde band, der står bag hits som "Take On Me", "The Sun Always Shines on TV" og James Bond-titelsangen "The Living Daylights", skal i slutningen af juli spille på Plænen i Tivoli og er dermed en del af Tivolis program til Fredagsrock 2018.
Det annoncerer Tivoli i en pressemeddelelse.
- Er man født i 1980 eller før, står a-ha stadig lysende klare. Det gælder ikke mindst numre som "The Living Daylights" og "Take On Me" samt den ikoniske musikvideo til sidstnævnte.
- Den gode nyhed er, at de kommer til København for første gang i 16 år. Og den endnu bedre nyhed er, at bandet er meget mere end et nostalgi-act. De kommer i topform og med nye, flotte anmeldelser fra ledende britiske kritikere, siger Nikolaj Koppel, der er underdirektør for kultur i Tivoli, i meddelelsen.
Koncerten i Tivoli ligger i forlængelse af bandets kommende verdensturné, "Electric Summer".
Tivoli kan i år fejre 175-års jubilæum, og ud over a-ha optræder blandt andre også den danske popstjerne Christopher til Fredagsrock.
Han tager hul på Tivolis musikalske fredagsprogram 13. april. De resterende kunstnere vil blive offentliggjort i marts.
A-ha spiller på Plænen i Tivoli fredag 27. juli klokken 22.00.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned