The Beatles' berømte Abbey Road-studier er sat til salg. De kan formentlig indbringe flere hundrede millioner kroner, skriver nyhedsbureauet AFP.
Studierne blev anvendt til de fleste af The Beatles' indspilninger i 1960'erne. Blandt andet pladen, der slet og ret bar navnet "Abbey Road".
"Abbey Road" blev den sidste plade, som beatlerne indspillede sammen. Den er blandt andet blevet berømt for sit omslag, hvor man ser beatlerne gå over en fodgængerovergang uden for studierne.
På omslagets billede er Paul McCartney barfodet, og det førte dengang til spekulationer om, at han var død. Også de øvrige beatlers påklædning på billedet gav næring til spekulationerne.
Lennon var langskægget og klædt i hvidt. Det skulle ifølge spekulationerne symbolisere Jesus. George Harrison var klædt i cowboytøj og skulle angiveligt symbolisere en graver, mens den sortklædte Ringo skulle forestille en bedemand, lød teorierne.
Det er musikkoncernen EMI, der nu har sat studierne til salg. EMI købte studierne tilbage i 1929 for 100.000 pund.
Andre store musiknavne har også brugt studierne i tiden efter The Beatles, blandt andet Manic Street Preachers, Travis og Blur.
Derudover har gruppen Pink Floyd indspillet sit legendariske album "Dark Side of The Moon" i netop Abbey Road studierne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde