Actionbøf: Jeg vil forsone USA og Rusland
Foto: Samantha Murphy/Wikimediacommons/Flickr
Samantha Murphy/Wikimediacommons/Flickr
Det lyder næsten som noget, der får folk til at tjekke datoen. Men selv om kalenderen i skrivende stund siger 1. april, så er der ikke tale om en aprilsnar.
Steven Seagal, der har brugt det meste af sit voksne liv som actionskuespiller på at bekæmpe blandt andre slemme kommunister, holder nemlig med Rusland i den verserende konflikt om ejerskabet af den ukrainske halvø, Krim.
Det skriver blandt andre Toronto Sun.
- Putins ønske om at beskytte den russisktalende del af Krim, sine andele og den russiske militærbase ved Sevastopol ved Sortehavet er meget fornuftigt, siger han.
Selv forklarer Seagal, at han finder den amerikanske præsident Obamas udenrigspolitik over for Rusland og Ukraine idiotisk, og han ville ønske, at de to store lande kunne finde fælles fodslag.
- Det er ingen hemmelighed, at jeg har republikanske synspunkter, og at Præsident Obamas politik ikke appellerer til mig. Mit synspunkt er, at en situation, hvor USA og Rusland er på hver deres side af hegnet, er abnorm. Og jeg vil forsøge at gøre alt for at bidrage til normaliseringen af deres forhold. Det her vil komme alle til gavn, forklarer Actionhelten.
Newspaq
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde